Retour i Ny Østergade København

Posted by

God mad i triste omgivelser

Vi var et smut på det nyåbnede steakhouse, Retour i Ny Østergade

Det var en blandet fornemmelse. Vi var inviteret, men var ved at smutte igen da vi så lokalet. Følelsen mindede mest om et tomt kontorlokale der var blevet tilbudt en restauratør gratis til låns.

Tarvelige stole og borde var smidt ind i et lokale der vist ikke var blevet opdateret de sidste mange år, og med en belysning der var alt andet end hyggelig. Til gengæld fik vi lov til at sidde som sild i en tønde.

Da vi sad og ordrede vin kiggede jeg mig rundt og kunne simpelthen ikke forstå hvordan en restaurant kunne være så dårligt indrettet – det er første gang i mit liv jeg har oplevet en restaurant der har været indrettet så dårligt. Som en pop-up restaurant der skal åbne og lukke samme weekend.

Menukortet var meget lille, 3 hovedretter. Fantastisk lækkert charcutteri til forret, perfekt tilberedt steak til hovedret og en halvdårlig latte til dessert.

Rimelig i pris, men indretningen og det faktum at man nærmest sad på skøddet af naboen uanset hvor man sad i restauranten trækker gevaldigt ned. Maden er et besøg værd, og rimelig i prisen. Atmosfæren gør dog at det nok blev sidste visit herfra.

Gør noget ved dette Retour, så giver vi det et forsøg mere…

Comments

comments

Written by

Borbi Magazine har siden efteråret 2000 været Danmarks førende eksklusive magasin på nettet. Vi skriver om Luksus, The good life, Rejser og meget andet. Alt hvad du behøver til at leve det bedste liv!