Seaside Palm Beach Hotel – Meloneras, Gran Canaria – Lækkert designhotel

Posted by

Seaside Palm Beach – Designerhotel på Gran Canaria

Meloneras på Gran Canaria er det nye område for lækre designerhoteller og coole sleeps. Det er området hvor du kan bevæge dig ud om aftenen uden at blive overrendt af indkastere som i Playa del Ingles, og hvor den gode mad virkelig hænger på træerne.

Ved vandet i Meloneras ligger det lækre femstjernede Seaside Palm Beach hotel. Navnet siger faktisk det hele – det ligger ved vandet, og hele området er en stor palmeplantage, hvor der dog er fundet plads til oaser med de 4 Swimming Pools, gode restauranter og naturligvis lækre designerværelser.

Hotellet kan varmt anbefales, og vil nok være undertegnedes favorit næste gang jeg kommer til området. Det er der flere årsager til.

Først og fremmest ligger Seaside Palm Beach lige ved vandet, og det er jo altid et godt udgangspunkt. Mange af værelserne har udsigt ud over havet og er man heldig, tilmed også udsigt ud til “The Dunes”, altså den store ørken som Maspalomas området er kendt for.

Seaside Palm Beach er også hotellet som er eksemplet på at Gran Canaria er meget mere end Charter og Grisefester. Hotellet klarer på fornemmeste vis at sætte internationalt design sammen med god service og lækker mad.

Sol til alle

Som så mange andre hoteller gør i øjeblikket, har Seaside Palm Beach også forstået at der både skal være plads til børn og voksne – men også at par uden børn ikke nødvendigvis har lyst til at høre på barnegråd og grin.

Derfor er de 4 pools klogt opdelt i en børnepool, som dog stadig er fin til voksne, en hovedpool for alle, samt 2 pools til voksne – og kun voksne. Her hersker en rolig og afslappet stemning, og imellem solstrålerne kan man nyde en god Latte Macchiato eller et glas perlende Agua con gas.

En god start på dagen

Morgenbuffet’en på Seaside Palm Beach er også en behagelig oplevelse og en god start på dagen. Buffet’et kan tilfredsstille selv de mest rejsevante af os. Brød, Croissanter, Frugter, Juicer, Pandekager, Vafler, Cereals og æg i alle de afskygninger du kunne tænke dig. Noget ready made, og andet made by order.

Undertegnede er svær at tilfredsstille når det gælder en god latte. Men selv denne test klarede Seaside Palm Beach.

En god start…

Ankomsten til et hotel er altid vigtig. Det forstår de også på hotellet. Ved ankomsten blev ikke blot budt på et glas juice, men valgmuligheder blev præsenteret, inkl. Champagne eller Cava. Det er god stil. Hotellet byder også på gratis WiFi, det fungerer på hele området og er også en rar ting.

Næste hotel der skal testes er Sheraton Salobre, men mere om det i senere blogpost.

Comments

comments

Written by

Borbi Magazine har siden efteråret 2000 været Danmarks førende eksklusive magasin på nettet. Vi skriver om Luksus, The good life, Rejser og meget andet. Alt hvad du behøver til at leve det bedste liv!