Spa Inagua – Komplet livsnydelse i Mogan

Posted by

Spa Inagua – Gran Canaria

Borbi Magazine har haft fornøjelsen at blive inviteret til Gran Canaria for at opleve at øen byder på meget mere end hvad mange i Danmark forbinder med øen. Charter og grisefester er en del af øen, men den mere ukendte del af øen består af Spa og Wellness ophold

Der kommer en officiel artikel om oplevelsen efter hjemkomsten, men undervejs vil vi lave et par blogindlæg om de enkelte spa oplevelser vi oplever.

Spa Inagua

På hotellet ”Hotel Cordial Mogán Playa”, der ligger i Mogán på Gran Canaria, finder man en fantastisk oase af international standard. Navnet er Spa Inagua og er et spa af international standard.

Vi var inviteret indenfor til en Aromatherapi behandling og afslapning i løbet af dagen i de dejlige omgivelser. Lægger du på et tidspunkt vejen forbi Mogán, er dette spa et must.
Det består af et fantastisk wellness område, der er kombineret inden og udendørs. Indendørs finder man en fantastisk lækker og åben pool, med vand lige efter undertegnedes smag – 33 grader – helt perfekt. I det ene hjørne er der en form for liggestole hvor man på lækreste vis kan ligge og nyde vandet og sætte boblerne i gang, så man pludselig omdanner hjørnet til et jacuzzi område. Andre steder kan man aktivere små vandfald som kan massere ryggen.

Udover den dejlige pool byder området på Dampbad, Sauna, koldbade, specielle fodbade, og når de store åbne glaspartier er trukket fra, går indendørs området i eet med udendørs arealet hvor lækre store lounge møbler byder en velkommen til at ligge og sole. Når man bliver for varm kan man naturligvis også lægge vejen forbi den udendørs saltpool – med vand der er lige så salt som det døde hav – du vil ligge og flyde ovenpå i vandet. Når man vil skylle sig af bagefter kan man blandt andet gøre det med forstøvet ægte regnvand, der skulle være godt for huden.

Vi nød dagen big time – komplet ro med lounge musik, herlige svømmeture i den varme pool, en helt fantastisk aroma therapi massage og virkelig afslapning. En overraskelse at et sådant sted er at finde på Gran Canaria – og jeg har på fornemmelsen at mere godt er på vej! Fortsættelse følger!

Spa Inagua er virkelig værd at hive en dag ud af kalenderen for at nyde. Der er åbent hver dag fra 10 – 20, og som nævnt er det bare at slappe fuldstændig af og lounge i internationel klasse.

Spa Inagua, Hotel Cordial Mogán Playa, Avenida de los Marrero, 2 – Puerto de Mogán.

Comments

comments

Written by

Borbi Magazine har siden efteråret 2000 været Danmarks førende eksklusive magasin på nettet. Vi skriver om Luksus, The good life, Rejser og meget andet. Alt hvad du behøver til at leve det bedste liv!