Dom Perignon – Det eneste champagnekælderen behøver!

Jeg lå på værelset med hangovers – det var dagen efter ugens hotteste fest. Filmfestivalen i Cannes var rammerne, og min gamle ven Jean Pierre havde i går holdt den mest eftertragtede fest under Cannes ugen. Det var festen hvor Hollywood stjernerne blev afvist. Longoria var en af de få der kom med – men hun havde også et par dage før holdt det store Yacht Party hvor JP hoppede i vandet med sin Hermés flåde og 5 flasker Krug. Hovedpinen trak i mig da telefonen ringede – Det var Niels. På trods af hans danske navn, faktisk amerikaner og en af vestkystens største partymakers. “Get on your clothes – I’m waiting outside, we’re going to the Dom P castle!”

Han fik lov at vente en time. Da jeg kom ud af døren fra Carlton, sad han og lappede de klassiske Sinatra numre i sig. De specialdesignede højttalere i hans Reventon spillede højt. Men han fik selvfølgelig lov. Niels beder man ikke om at skrue ned – selv ikke på Carlton. På trods af de mange ekstrembiler man ser på ethvert gadehjørne i Cannes, er en Reventon et sjældent syn. Niels nød det. Da jeg satte mig ind ved siden af ham, stak han mig et glas. “Here’s something for the ride”. DP Oenotheque Rose fra 90.

Han selv havde vist også fået et glas, men han mente det var i orden. Han mumlede noget om at han havde et lægebrev på at hans hjerte behøvede champagne for at holde sig i gang.

Champagne i årerne

Det er en sjældenhed at få lov til at besøge Dom Perignon slottet i Épernay. Men bestiller du mere end flere tusinde flasker årligt, åbner dørene sig. Niels er et household name og har en line direkte ind til wine makeren hos Dom Perignon.

Da jeg satte mig ind i bilen troede jeg vi skulle køre en time eller to. Det viste sig dog at det var en strækning på 900 Km. De fleste ejere af en Reventon ville nok have kviet sig ved at lægge 900 km. ind i meteret på en enkelt dag. Niels var ligeglad. “We’ll be there in 2 hours”… Det var vi ikke! Men motorvejen fik glødende asfalt.

På vejen fortalte Niels mig om de seneste lanceringer af Dom Perignon. Andy Warhol editions fra den spektakulære 2002 årgang. “Andy made a small club called the 2ooo club. Together with a few friends, Andy ordered 2000 bottles of Dom, and they agreed that the ones alive on new years eve 2000, would pop them all” Han grinede. Da jeg sidst besøgte ham i hans hjem var der ingen tvivl om at der var en connection mellem ham og Andy Warhol. Det var hverken en eller 2 Warhols der hang på væggene.

Paris Paris

Vi besluttede at køre til Paris. En af vores fælles bekendte var i Paris, og ham skulle vi også have lokket med. Vi tjekkede ind på George V. Værelserne bar præg af at Niels havde været der før. Der var opsat flere af hans familiebilleder, og skabene bugnede af hans Hermés tøj. Jeg gad ikke spørge.

Tuatara, Slippers og en glad Pernan

Morgenen efter kørte vi til Épernay. “We’re gonna try out all the Oenotheques and sleep over”. Da vi kom frem, mødtes vi med Pernan. Nu kørte en Tuatara og Reventon ind foran slottet. Richard stod og ventede på os. Pernan troppede op i en silkepyjamas. “Did not bother this morning” sagde han på sit charmerende fransk-engelske. Ingen af os var overraskede. Jeg har altid elsket hans flamboyante stil. P. Henrik og han ville more sig godt sammen er jeg sikker på.

Vi gik nu ned i dybet. Tusindvis af gamle flasker lå på række og nød hinandens selskab. Rygterne går at en flaske indeholder tæt på 50 millioner bobler. Niels og Richard begyndte at regne på hvor mange bobler der samlet set befandt sig i kældrene, men gav op og begyndte at smage på vinene i stedet. Der var linet 20 forskellige flasker op. Flere af dem så gamle at støvet havde lagt sig som et mildt tæppe henover dem.

Pernan drak hurtigt. Så hurtigt at han snart begyndte at tale om at skifte tøj. Der gik ikke længe fra han forsvandt fra kælderen, til han dukkede op i slippers og bordeaux rød kongekåbe. “Look what I found” grinede han. I armen havde han en 6 liters meget gammel sag. For en gangs skyld stivnede Richards smil. Han tog den fra Pernan og forsvandt et kort øjeblik.

De sjældne Oenotheque flasker smagte fantastisk. Efter en overnatning på slottet besluttede vi at vi hellere måtte komme videre. Niels havde en aftale dagen efter hjemme i USA, og jeg skulle også videre til Peninsula.

Alle rekommandationer til at nyde Dom Perignon’s Oenotheque. Fantastiske dråber der aldrig trætter dine smagsløg!